Center for Strategisk CSRD
Center for Strategisk CSRD er stiftet af EY og Erhvervslivets Tænketank og har til formål at hjælpe virksomheder med at skabe værdi med de nye EU-krav til bæredygtighedsrapportering (CSRD)
Udgivelser
CSRD: Nyt ansvar og strategisk retning for bestyrelsen
De nye EU-krav til transparente bæredygtighedsoplysninger, CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), er spået til at blive en “game changer.” Det betyder i sagens natur, at spillereglerne ændrer sig i og med, at virksomhederne ikke blot skal vurderes på den finansielle bundlinje, men også systematisk på den miljømæssige og sociale bundlinje.
De nye lovkrav betyder, at bestyrelsens rolle og opgaver ændrer sig markant:
▪ Bestyrelsen skal stå til ansvar for og kan blive holdt op på urigtige oplysninger i et umodent bæredygtighedsregnskab – selvom det er ubetrådt land.
▪ Nye regnskabsbrugere kommer til, idet NGO’er og investorer med fokus på ansvarlighed vil få adgang til et væld af informationer, som de kan stille virksomhederne til ansvar for i offentligheden med risiko for anklager om green washing til følge.
▪ Bestyrelsen har mulighed for at sætte retningen og ambitionen for bæredygtighed, herunder ikke mindst i samspillet med strategiske initiativer vedrørende den grønne omstilling.
▪ CSRD bør tage udgangspunkt i forretningsmodellen. Men bestyrelsen bør også overveje, om forretningsmodellen er bæredygtig? De virksomheder, som ikke kan agere i dette, er måske out-of-business om nogle år.
Jan C. Olsen, CEO for EY Danmark
Om Center for Strategisk CSRD
Center for Strategisk CSRD er stiftet af EY og Erhvervslivets Tænketank og har til formål at hjælpe virksomhederne med at skabe værdi med de nye EU-lovkrav til bæredygtighedsrapportering, Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Formålet med CSRD-kravene er bl.a. at sikre, at virksomheder ikke kun er ansvarlige for deres økonomiske resultater, men også for deres indvirkning på de omkringliggende omgivelser. Centret arbejder for at hjælpe virksomheder med at forankre miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i kernen af virksomhedernes forretning.
Advisory board
Advisory boardet består af 11 medlemmer, med professor i jura Linda Nielsen som forperson. Medlemmerne er repræsentanter fra erhvervsliv, organisationer og den akademiske verden.
Analyse-enhed tilknyttet
Center for Strategisk CSRD har en tværfaglig analyse-enhed tilknyttet, som er drevet af forskningschef Christina Kjær fra Erhvervslivets Tænketank i samspil med advisory boardet. Analyse-enheden består af eksperter, analysemedarbejdere og forskere og rummer en tværfaglighed inden for corporate governance, ESG og rapportering.
Hvad er advisory boardets rolle?
Advisory boardet mødes fire gange årligt og har til formål at sikre projektets faglige integritet for således at bidrage til klarhed omkring, hvordan virksomhederne kan tilgå opgaven med CSRD på bedst mulig vis.
Om advisory boardet
Advisory boardet består af 11 medlemmer. Medlemmerne er repræsentanter fra erhvervsliv, organisationer og den akademiske verden. Center for Strategisk CSRD er i sit virke uafhængig og er ikke underlagt instruktionsbeføjelser eller lignende fra myndighedernes side.
Linda Nielsen (forperson)
Linda Nielsen er professor, dr. jur. og tidligere rektor for Københavns Universitet, ekspert i bæredygtighedsret, formand for NCP Danmark (klageorgan mv. nedsat af erhvervsministeren) samt medlem af Erhvervsstyrelsens Forum for Samfundsansvar og Bæredygtighedsregulering.
Lars Rasmussen
Lars er forperson for Lundbeck, Coloplast og Komiteen for god Selskabsledelse.
Anne Louise Eberhard
Anne er forperson for Finansiel Stabilitet og bestyrelsesmedlem og Head of Audit Committee hos FLSmidth og Bavarian.
Mikael Geday
Mikael er CFO i Grundfos.
Katrine Ellersgaard
Katrine er branchedirektør for rådgiverne i Dansk Industri.
Marianne Philip
Marianne er bestyrelsesmedlem i en række bestyrelser og partner hos Kromann Reumert.
Christian Frigast
Christian er bestyrelsesformand for Axcel, Erhvervslivets Tænketank og Bestyrelsesforeningen.
Carsten Rohde
Carsten er professor i management accounting og institutetleder på Institut for Regnskab på CBS.
Camilla Hesselby
Camilla er vicedirektør i FSR – danske revisorer og bestyrelsesmedlem i EFRAG.
Ellen Marie Friis Johansen
Ellen Marie er CSR-chef i Dansk Erhverv.
Nana Bule
Nana er bestyrelsesmedlem i Novo Nordisk Fonden og Arla Foods, bestyrelsesleder i Carbfix og forperson for Digitaliseringsrådet. Rådgiver for Goldman Sachs.
Om samarbejdet mellem EY og Erhvervslivets Tænketank
Center for Strategisk CSRD blev stiftet i 2023 som et samarbejde mellem EY og Erhvervslivets Tænketank
Som medstifter bidrager EY med faglig viden og ekspertise til analyse og indsigt til centrets arbejde.
Desuden deltager EY’s CEO Jan C Olsen i centrets advisory board møder.
”De nye krav fra EU er en mulighed for gøre op med sig selv: hvad vil vi som virksomhed gerne stå for?”
Linda Nielsen, professor i jura, Københavns Universitet (t.v.)
”Ved at basere os på den bedst opnåelige viden og troværdige data fra danske virksomheder, ønsker vi med samarbejdet at skabe bedre forståelse for udfordringerne med den nye rapportering for også at hjælpe virksomhederne med at navigere heri.”
Jan C. Olsen, CEO for EY Danmark (m.f.)
”Vi har i Danmark et ansvar for at hjælpe virksomhederne godt på vej. Vores opgave er at bidrage med løsninger, som bunder i høj faglighed, og som samtidig er operationelle og brugbare for virksomhederne.”
Christina Kjær, forskningschef og ph.d. Erhvervslivets Tænketank (t.h.)
Om analyse-enheden
Center for Strategisk CSRD har en tværfaglig analyse-enhed tilknyttet, som er drevet af forskningschef Christina Kjær fra Erhvervslivets Tænketank i samspil med advisory boardet. Analyse-enheden består af eksperter, analysemedarbejdere og forskere og rummer en tværfaglighed inden for forretningsstrategi, governance og rapportering.
Christina Kjær
Christina er forskningschef i Erhvervslivets Tænketank og Center for Strategisk CSRD. Christina har erfaring fra erhvervslivet og har en PhD i ansvarlig virksomhedspraksis.
Tobias Nag
Tobias er Manager i EY’s Climate Change and Sustainability services og projektleder i Center for Strategisk CSRD med en baggrund fra NGO’er og speciale i CSRD.
Malthe Vindbjerg
Malthe er projektleder i Center for Strategisk CSRD og Erhvervslivets Tænketank
Connect med Malthe på LinkedIn
Connect med Tobias på LinkedIn
Connect med Christina på LinkedIn
Joachim Sperling
Joachim er direktør i Erhvervslivets Tænketank.
Casper Berg
Casper er adjunkt på CBS og fellow i Erhvervslivets Tænketank og Center for Strategisk CSRD. Casper har en PhD og forsker i stakeholder governance, ESG og arbejdsmiljø.
Connect med Joachim på LinkedIn
Connect med Casper på LinkedIn
Vores undersøgelser
Her kan du finde vores undersøgelser og anbefalinger til
virksomheder og bestyrelser.
”Erhvervslivets Tænketank har netop indgået et samarbejde med revisionshuset EY om at hjælpe danske virksomheder med at håndtere nye og langt skrappere krav fra EU om stringente, databaserede og sammenlignelige ansvarlighedstal.”
(Børsen, december 2023)
Hvad siger pressen om os?
"Dansk erhvervsliv er nærmest gået i panik. Datapunktspanik. Det er det indtryk, man har fået igennem det seneste år, hvor direktører, brancheforeninger og rådgivere har stået på skuldrene af hinanden for at advare om EU’s nye uoverskuelige rapporteringskrav om bl.a. klima, miljø og sociale forhold. Ja, de har endda råbt så højt, at erhvervsminister Morten Bødskov (S) har turneret rundt i Bruxelles med budskabet om, at rapporteringen er gået for vidt. Men så slemt er det altså heller ikke, lyder det nu fra forskningschef Christina Kjær, der står i spidsen for Center for Strategisk CSRD.”
(Finans, september 2024)
Tobias Nag påpeger, at danske virksomheder ikke kun ser byrder men også muligheder i CSRD: ”Jeg oplever bestemt ikke, at alle virksomheder ser CSRD som en byrde. Tværtimod ser mange det som en løftestang.” Ifølge Tobias Nag vil de typiske interessenter til regnskaber, som eksempelvis investorer, få gavn af CSRD, fordi konsistensen og sammenligneligheden bliver øget markant – hvilket gør det lettere at fordøje og bruge ESG-regnskaberne.
(Økonomisk ugebrev, august 2024)
“Der er ikke blevet lagt fingre imellem i advarslerne fra dansk erhvervsliv. Nye krav fra EU rammer virksomhederne som et godstog med hundredvis af sider med komplekst lovsprog, som tilmed vil koste milliarder på bundlinjen. Men skræmmebilledet af de nye krav til bæredygtighedsrapportering er langt fra den fulde sandhed, og det har skabt en unødig panik ude i landets virksomheder, hvor de fortaber sig i, at loven indeholder 1.100 datapunkter. Sådan lyder det fra Christina Kjær. Hun er forskningschef i tænketanken Erhvervslivets Tænketank, hvor hun især fordyber sig i EU’s lovkrav til ESG-rapportering (CSRD).”
(Finans, juni 2024)
“Christina Kjær, som for nylig er blevet forskningschef i erhvervslivets tænketank, Erhvervslivets Tænketank, mener alligevel, at rigtig mange virksomheder virkelig gerne vil gøre det godt. »Det er en kæmpe omprioritering – fra at have haft et primært fokus på den finansielle bundlinje til nu også at tænke og måle resultater på klima, miljø og sociale forhold.« Så der er langtfra tale om et quickfix. Hun peger alligevel på en løsning, der af folk i branchen er blevet omtalt som det »bureaukratiske monster«.”
(Berlingske, marts 2024)
“Tænketanken Erhvervslivets Tænketank og revisions- og konsulenthuset EY har dannet et nyt initiativ, et såkaldt Center for Strategisk CSRD. De har samlet en række tunge profiler fra alle dele af dansk erhvervsliv i et rådgivende organ.
Deres første opgave har været at formulere ti gode råd – eller ti grønne bud, om man vil – til bestyrelserne om, hvordan de skal arbejde med bæredygtighed og rapportering fremover, og disse råd bliver nu for første gang offentliggjort i Børsen.”
“Sandheden er, at verden befinder sig i en klimakrise, og derfor er man nødt til at gøre noget drastisk. Vi har skatteregulering, regnskabsregulering og regler om, hvor hurtigt man må køre på vejene. Nu kommer der så også regulering af, hvordan man skal rapportere om sin virksomheds bæredygtighed,” siger Jan C. Olsen.
“Der er masser af ting, der ikke vil være relevante for alle virksomheder. Det handler om at zoome ind på det væsentlige. Ingen behøver at rapportere nidkært om samtlige af disse mange datapunkter,” siger Linda Nielsen.
(Børsen, maj 2024)
”EY og Erhvervslivets Tænketank vil gøre danske virksomheder klogere på bæredygtighedsrapportering”
(CSR.dk, november 2023)
“Erhvervslivets Tænketank har udarbejdet en liste over de virksomheder, der er omfattet af EU’s nye krav til bæredygtighedsrapportering. Men den er muligvis ikke intakt. De danske myndigheder har nemlig ifølge Erhvervslivets Tænketank ikke det fulde overblik over de berørte selskaber.”
(Finans, januar 2024)
“Center for Strategisk CSRD har i de seneste måneder analyseret tal fra 45 store danske virksomheder. De er alle i den kaliber, der fra i år har pligt til af overholde EU's krav om detaljeret rapportering om bæredygtighed (…). Her har Christina Kjær og hendes forskerteam så analyseret, hvordan de 45 virksomheders bestyrelser er sammensat, når det drejer sig om alder, køn, uddannelsesbaggrund og nationalitet. (…) vores analyse viser, at der faktisk er en positiv sammenhæng mellem diversitet i bestyrelsen, og hvor langt virksomhederne er med deres esg-rapportering. De virksomheder, som rapporterer mest og mest klart om bæredygtighed, er også dem, som har de mest diverse bestyrelser.”
(Børsen, oktober, 2024)